Fornem MICROSOFT pris til COR·NATOR

COR·NATOR modtog i juni måned Microsoft Business Solutions’ Partner Award "Industry Vertical Partner of the Year".

Som begrundelse for tildelingen af prisen, udtalte Doug Burgum, CEO for MBS:

”Denne enestående Vertical Partner Award er givet som en anerkendelse af den succes COR·NATOR har haft med at udvikle, markedsføre, sælge og implementere en løsning som dækker de specifikke behov fra udvalgte vertikaler”

Dette blev yderligere bakket op af Craig McCollum, Vice President for MBS Sales Strategy:

”Denne Partner er et fyrtårn til efterfølgelse for andre, efterhånden som vi øger kundeværdi og dybde i vore applikationer på de vertikale markeder.”

Prisuddelingen foregik på Microsofts årlige partnerkonference i Minneapolis, hvor mere end 9.500 partnere deltog.

”Vi er utrolig glade for og stolte af prisen. Vi har siden COR·NATOR's start i 1990 satset målrettet på brancheløsninger, med det formål at kunne lave hurtigere og mindre problemfyldte implementeringer.

Prisen er en anerkendelse af mange års målrettet arbejde med at udvikle IT-løsninger, der matcher specifikke branchers behov.

Prisen er også en direkte følge af vores tætte samarbejde med vores kunder, som gennem årene har bidraget med deres erfaringer til den løbende videreudvikling af Navision +TRIM·IT brancheløsningerne.

Med Microsofts anerkendelse af vores +TRIM·IT koncept, og med den kompetence og engagerede medarbejderstab som COR·NATOR har, ser jeg positivt på fremtiden", fortæller Richard M.K. Postborg, adm. direktør for Cornator A/S.

Af de 22 mulige priser gik kun 5 til EMEA-regionen (Europa, Mellemøsten og Afrika).

:  

Prisen blev overrakt til adm. Direktør Richard M.K. Postborg af Doug Burgum, CEO for MBS og Craig McCollum, Vice President for MBS Sales Strategy.

     http://www.microsoft.com/partner/events/wwpartnerconference/awards_mbs.htm